
Stempelkande er en af de nemmeste måder at lave virkelig god kaffe på.
Du behøver ikke avanceret udstyr – bare gode bønner og en enkel metode.
Her er en fremgangsmåde, der giver en renere og mere balanceret kop.
Hvad skal du bruge?
-
Stempelkande
-
Friskristet kaffe
-
Kværn
-
Varmt vand
Hvor fint skal kaffen males?
Til stempelkande skal kaffen ikke være grov som små sten – men heller ikke fin som sand.
Tænk i stedet:
Som groft sukker / groft havsalt
Altså en medium-grov maling.
Når du rører i kaffen senere i brygningen:
-
Ligger der mange store stykker i toppen → mal lidt finere næste gang
-
Bliver kaffen tung og mudret → mal lidt grovere
Forhold mellem kaffe og vand
En god tommelfingerregel:
60–70 g kaffe pr. liter vand
Fx:
-
30–35 g til 0,5 L
-
15–18 g til 0,25 L
Vil du have en stærkere kop → brug lidt mere kaffe
Vil du have en mildere → brug lidt mindre
Smagen skal passe til dig 👍
Sådan gør du
1. Tilsæt kaffe
Kom kaffen i den tomme kande.

2. Hæld alt vandet på
Hæld varmt vand (ca. 92–96°C) over al kaffen med det samme.
Ingen bloom nødvendig her.

3. Vent 4 minutter
Lad kaffen stå urørt.
I løbet af tiden vil der danne sig et lag af skum og partikler i toppen.
4. Rør rundt
Efter 4 minutter:
Rør forsigtigt rundt, så skorpen brydes.
Nu vil de fleste kaffegrums synke til bunds.

5. Fjern skum og flydende rester
Brug en ske til at fjerne:
-
skum
-
flydende kaffepartikler
Det giver en renere kop.
6. Vent igen (minimum 5 minutter)
Lad kaffen stå og falde til ro.
Denne pause gør en kæmpe forskel for klarheden i smagen.

7. Sæt stemplet i – uden at presse
Sæt stemplet ned i toppen…
Men pres ikke i bund
Stemplet fungerer nu som et filter, når du hælder – ikke som en presse.
Små justeringer
Hvis kaffen smager:
For tynd
→ Brug lidt mere kaffe
For kraftig
→ Brug lidt mindre
Der ligger store stykker i toppen efter omrøring
→ Mal lidt finere næste gang
God kaffe handler ikke om perfektion.
Bare små justeringer – og hvad du selv bedst kan lide
